
Kunstner
Jakob Falkenberg.
Jeg hedder Jakob Falkenberg og er selvlært illustrator bosat i København. Til daglig driver jeg min virksomhed Stick With Jake Studio. Navnet Stick With Jake Studio er en påmindelse, både til mig selv og til andre, om at stå ved den, man er. Jeg har en baggrund som softwareingeniør i finanssektoren, men har valgt at skifte spor for at give mere plads til min kreative side og arbejde med kunst på fuld tid. Mine værker har ofte stærke farver, former uden konturstreger og humor som gennemgående elementer. Jeg har ikke én fast inspirationskilde, men bliver ofte inspireret af dyr, mennesker og de skøre, frustrerende eller genkendelige situationer, man støder på i hverdagen.



















