Botaniske plakater: vælg bladet, og hæng dem tæt i et sæt.

En botanisk plade er ikke tegnet for at være smuk. Den er tegnet for at beskrive en plante så præcist, at den kunne sammenlignes med andre planter. Alligevel – eller netop derfor – er de blevet et af de mest holdbare motiver på en væg.

Tegnet som dokumentation, ikke som pynt

Den hvide bund var der, for at intet skulle forstyrre planten. Planten blev tit vist fra flere sider på samme ark – blomst, frø, rod og et snit gennem stænglen – fordi én vinkel ikke var nok til at bestemme arten. Og stregen er rolig og jævn, fordi en tegner, der overdrev en form, ville give et forkert billede af planten. De samme valg giver i dag plakater, der er rolige, luftige og lette at leve med.

Fire hundrede års plantetegninger

Hver periode kan genkendes på sit udtryk:

• 1500- og 1600-tallet – træsnit: urtebøger, hvor planterne blev vist som lægemidler. Kraftig sort streg og flade former uden skygger.
• 1700-tallet – kobberstik: håndkolorerede plader fra Linnés tid. Fin streg, præcis opbygning og afdæmpede farver.
• Omkring år 1800 – punktstik: bløde overgange og næsten ingen streg i kronbladene.
• 1800-tallet – litografi: floraer trykt i farver, gerne med hele planten på ét ark.
• Ca. 1880–1930 – skoleplancher: store, forenklede plancher, der skulle kunne ses fra bageste række.

Det mest kendte navn er franskmanden Pierre-Joseph Redouté. Hans værk Les Liliacées rummer 486 plader og Les Roses 169. Han byggede farverne op af bittesmå prikker frem for streger, og det giver hans roser deres bløde, næsten luftige udtryk – og gør dem nemme at genoptrykke pænt.

Bladet er et sikrere valg end blomsten

De fleste vælger den blomstrende plante. Men et blad er ofte det stærkeste billede. Det er én samlet form med et net af nerver indeni, så du ser formen med det samme på afstand og opdager detaljerne, når du går tæt på. Samtidig slås et blad ikke med dine møbler. En lyserød pæon skal kunne enes med sofaen – en bregne i grågrønt kan enes med alt.

Formatet 30 × 42 cm passer særlig godt til pressede planter. Mange herbarier monterer deres pressede planter på ark på omkring 29 × 42 cm – næsten præcis samme størrelse. Se alle formater i guiden til plakatstørrelser.

Hæng tre eller fire ens – og tæt

Botaniske plader blev lavet i serier, og de ser stadig bedst ud sammen. Vælg tre eller fire i samme format, med samme ramme og samme afstand. Så ligner væggen en opslået plantebog. Blandede størrelser bryder billedet, for de gamle ark var altid ens.

Hold afstanden lille: 4–6 cm imellem får gruppen til at virke som ét værk, mens 10 cm får dem til at ligne separate billeder. Det er midten af hele gruppen – ikke hver ramme – der skal sidde cirka 145 cm over gulvet. Se skabelonerne til billedvægge.

Find en plakat med den hvide kant i trykket

De gamle plader havde brede hvide marginer. Vælg en plakat, hvor den hvide luft er en del af selve trykket – så får du det meste af effekten uden besvær. Vil du vide mere, så læs hvad et passepartout er. Rammer i egetræ og sort finder du blandt vores rammer, og flere planter og blomster under blomsterplakater.